De miljøskadelige stoffer
Asbest
Asbest var i mange år et almindeligt byggemateriale, indtil det blev forbudt i 1988. Det brandhæmmende materiale er både stærkt og holdbart, men når det brydes ned, spredes de mikroskopiske, nåleskarpe partikler i luften. Hvis en person indånder det, sætter partiklerne sig i lungerne, hvor de over flere årtier, først langsomt – så pludseligt – udvikler asbestose eller lungehindekræft. Læs mere om asbest på disse links.
Sygdomme:
Kræftens Bekæmpelse, sundhed.dk
Arbejdsrelaterede links:
Bispebjerghospital, Arbejdstilsynet
Overblik over asbest og gode råd til renovering og nedrivning:
Chlorerede paraffiner
Chlorerede paraffiner blev mellem 1950 og 2001/2012 anvendt i bl.a. rustbeskyttende maling og til at blødgøre fuger omkring vinduer og døre – ofte hvor PCB blev anvendt før. De har en relativt lav afdampning, men paraffiner er farlige, når de forstyrres, og chlorerede paraffiner kan på sigt potentielt være kræftfremkaldende.
Miljøministeriets vurdering af Chlorerede paraffiner, BFA, Arbejdstilsynets forslag, Furesø Kommune
Kulbrinter
Kulbrinter består, som navnet antyder, af kulstof og brint men i et organisk stof. Det findes mange steder f.eks. terpentin, petroleum og mere. I bygninger finder vi det i tagpap, vindpap og i tjæremaling.
PAH
Polycykliske aromatiske kulbrinter er den forurening, der opstår efter afbrænding af f.eks. kul, olie og træ. Der kan også være tale om udstødningsgasser fra biler og udledninger fra industri eller din grill derhjemme og i særligt ekstreme tilfælde endda cigaretter. PAH findes ofte i fødevarer, men er også til stede i vores bygninger – oftest i form af tjærestoffer. Undersøgelser på dyr viser, at PAHer påvirker immunsystemet, forplantningsevnen og er kræftfremkaldende. Ulig f.eks. asbest, kan man stadigt finde PAHer i nyere bygninger.
Overbliksartikler:
Miljøministeriet, Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, Institut for Miljøvidenskab, Den store Danske (med flere underkategorier),
Gode råd:
sundhedsfaren ved brændeovn og pejs, det må du ikke fyre med, gamle bildæk
PCB
Poly-chlorerede biphenyler blev brugt fra 50erne og indtil 80erne. Når det blandes med andre materialer, kan PCB både gøre det mere slidstærkt og elastisk. Stoffet blev forbudt i Danmark i 80erne og i EU i 90erne, da det er skadeligt for helbredet. Det er sat i forbindelse med skader på forplantningsevne, leverskader immunforsvaret og forskellige former for kræft. Ligesom asbest tager det lang tid, før virkningerne af PCB træder i kraft. Læs mere om PCB på disse links.
Arbejde og sygdom:
Overbliksartikler:
Miljøministeriet, Information om PCB i byggeaffald, faktaark
Generelle vejledninger
Her har vi forsøgt at samle et lille linkbibliotek over nyttige hjemmesider.
Vejledninger ved nedrivning og renovering
Vores egen long read om nedrivning, som du også kan høre i bilen, i bussen, toget, på løbeturen mm.
Hedensted Kommune, BFA, Bolius,
Her finder du farlige stoffer, sundhedsskadelige fibre i byggematerialer, sundhedsskadelig maling
Stofferne:
Kræftfremkaldende stoffer, Miljøstyrelsens lister, Miljøstyrelsen publikationer om ALLE skadelige stoffer, Miljøminisiteriets liste over uønskede stoffer, miljøgifte, BFAs kemileksikon
Arbejdsrelaterede links:
Arbejdstilsynets anbefalinger,
Sygdomme:
Liste over sygdomme der forbindes med farlige stoffer i byggemateriale. Leverkræft, lungekræft, nyrekræft, mavekræft, prostatakræft, lungehindekræft, bughindekræft, næsekræft og sinuskræft. Nyreskader og leverskader, nyresvigt og leversvigt. Knogle- og lungesygdomme. Astma og allergi. Nedsat forplantningsevne, svækkelse af immunforsvaret, svækkelse af det perifere og centrale nervesystem, hæmmet kognitiv udvikling. Skizofreni, depression, angst, autisme, alzheimers, demens, nervøsitet, hukommelsesproblemer, nedsat koncentrationsevne. Muskel- og ledsmerter, hovedpine, abnorm træthed, forstoppelse, hyppige infektioner og fortykkelser på lungehinden.