|
Om TANKEN er et undervisningstilbud for normalt begavede børn i folkeskolealderen. Skolen er placeret nær Svendborgs centrum tæt ved havnen, skov, strand, idrætsklubber og byens hovedbibliotek. Bybus og rutebiler stopper i nærheden af skolen, herudover er der udmærket adgang til skolen via cykelstier.
Om TANKENs daglige virke, bygger på at danne udviklingsstøttende miljø for eleverne. Via positiv ledelse og anerkendelse arbejder Om TANKEN på at få eleverne fra ydrestyring til indrestyring. Her støtter personalet sig til den psykolog og Marte Meo terapeut, som skolen har tilknyttet, til at vejlede personalet i relationerne til eleverne.
Institutionens åbningstider er fra klokken otte til klokken femten, dog kun til klokken tretten om fredagen. Om TANKEN vil følge det kommunale ferieplan for folkeskolen, men vil selvfølgelig prøve at møde elevernes eventuelle yderligere pasningsbehov.
Undervisningen har til sigte, at eleverne vil kunne tage Folkeskolens Afgangsprøve eller nå alderssvarende niveau, hvis de skal tilbage til folkeskolen.
|
|